"Først former vi husene, så former de os", citat af Winston Churchill. Dette citat forbliver aktuelt i vores tid. Vi har i dag en dybere forståelse af, hvordan arkitektur, design og rum påvirker os på både psykologiske og fysiologiske niveauer. Derfor er det afgørende at inddrage trivsel og relationer som centrale aspekter, når vi diskuterer indretning. Rum spiller en betydelig rolle i, hvorvidt vi føler os godt tilpas, om vores behov imødekommes og hvordan fællesskabet formes. Det er derfor vigtigt at tage hensyn til disse faktorer, når vi arbejder med indretning.
Dette indlæg er det første ud af syv, som fortæller om De 7 designprincipper - designfilosofien bag MANGOR STUDIO - indretning med omtanke.
Mennesket sanser konstant sine omgivelser, både på bevidste og ubevidste niveauer. Vi er i stand til at mærke, når noget ikke fungerer, og vi registrerer, om et sted føles behageligt eller ubehageligt. Trivselsundersøgelser på arbejdspladser og offentlig institutioner går ikke kun ud på at vurdere, hvordan mennesker har det, men også på at vurdere de fysiske forhold. Dette omfatter kvaliteten af indeklimaet, samt det overordnede niveau af velvære og komfort i indemiljøerne. Det er vigtigt, at omgivelserne er behagelige, trygge og sikre at færdes i, at de er funktionelle og nemme at bruge og der skal være plads til både samvær og fordybelse. Æstetik og logistik spiller også en rolle. Så spørg dig selv - hvad siger den fysiske trivselsundersøgelse hjemme hos dig? eller på din arbejdsplads?
Helbredende arkitektur og adfærdsdesign
Arkitektens fornemmeste opgave er at skabe bæredygtige og funktionelle omgivelser for mennesker. Men hvordan definerer vi egentlig kvaliteten af et rum? Dette spørgsmål har arkitekter beskæftiget sig med gennem tiderne, og det kan være udfordrende at afgøre, hvad der præcist udgør et godt rum, eller identificere problemer, hvis noget er galt. Alle elementer i både udendørs og indendørs rum påvirker vores oplevelse. Funktionen i sig selv er ikke tilstrækkelig til at definere et rum; det er summen af den samlede oplevelse. Nogle aspekter kan kvantificeres - altså måles, mens andre mærkes på mere subtile måder.
I udsatte boligområder og offentlige byrum anvendes arkitektur som et præventivt redskab for at modvirke uønsket adfærd som f.eks. hærværk og kriminalitet. Dette indebærer, at der indarbejdes eller designes fysiske elementer, belysning, lyd og inventar med det formål at styre og korrigere menneskelig adfærd i en ønsket retning. I bæredygtige boliger arbejder arkitekter også med at inkorporere bæredygtig adfærd for at opfordre beboerne til at træffe bæredygtige valg. Der er nemlig dokumenteret, at mange nybyggede huse bruger op til 50% mere energi end oprindeligt beregnet.
I de seneste årtier har forskning vist, at fysiske miljøer kan have en helbredende effekt. Inden for sygehusarkitekturen arbejder arkitekter aktivt med begrebet "helbredende arkitektur", og der er voksende evidens for, at man kan faktisk kan designe rum, der fremmer trivsel og sundhed. Dette betyder også, at rum kan potentielt skabe stress og have en negativ indvirkning på helbredet. Elementer som belysning, dagslys, akustik, planter, naturlige materialer og farvevalg påvirker kroppen, og ubalancer i miljøet kan måles som ubalancer i kroppens fysiologi, såsom blodtryk og stresshormonet kortisol.
Rum kan variere i karakter og udstråle forskellige kvaliteter, såsom åbenhed, lukkethed, distancerende eller samlende. De kan være rummelige eller snævre, og de afspejler forskellige former for storhed, privathed og intimitet. Rum kan være multifunktionelle og indbyde til forskellige aktiviteter og formål. Hvert rum besidder sin egen unikke identitet og formår at kommunikere visuelt og mentalt, idet de udtrykker budskabet, "hvad skal jeg her?"
Tanken om, at arkitektur og design kan have en helbredende virkning, forbedre trivsel, fremme fællesskabet og endda fungere som præventivt middel, er en tankegang, der kan anvendes i alle de omgivelser, vi færdes i: vores hjem, arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og andre fællesskaber såsom klubber og foreninger. At opnå en bevidsthed om, hvordan de fysiske rum omkring os påvirker vores velvære, giver os mulighed for at identificere, hvad der fungerer godt, og hvad der ikke gør. Forestil dig det seneste rum, hvor du virkelig befandt dig godt... Det handler om at skabe miljøer, der ikke kun ser godt ud på papiret, men som også praktisk talt fungerer og hvor det er rart og behageligt at være. Det kan lyde enkelt, og det bør det også være!
Stemningen og funktionerne
De elementer, der er identificeret som effektive i helbredende arkitektur, kan også betragtes som stemningsskabere og er generelt anvendelige i indretning. Møbler, farver, planter, lys og forskellige materialer, når de anvendes i den rette sammenhæng og kontekst, bidrager til at skabe en behagelig atmosfære og stemning. Traditionelle patientstuer på hospitaler er sjældent forbundet med hygge og en behagelig atmosfære. De har ofte hvide eller sarte farver på væggene, er sparsomt møbleret og har inventar i hårde materialer som stål og plastik samt rengøringsvenlige overflader - altså et klinisk, funktionelt og institutionelt udtryk.
Patientstuer er primært designet ud fra hensyn til arbejdsprocesser, hygiejne og tilgængelighed for både personale og patienter. Dette er praktisk og nødvendigt, men det kan gøre rummene anonyme og kolde for dem, der opholder sig der - nemlig patienterne. Det er dokumenteret at et vindue på en patientstue med et træ ude foran fører til hurtigere udskrivelse. Det er også dokumenteret, at vi mennesker responderer godt på naturen - også selvom den skulle visualisere sig i en bearbejdet form, som f.eks. en træflade eller et tapet, der gentager naturens motiver. At benytte naturen bevidst som referenceramme i indretningen er blevet til et koncept, som kaldes Biophilic design.
Stemning og funktion er således to vigtige faktorer, der tages i betragtning ved udformningen af rum. Disse faktorer afvejes afhængigt af rummets formål. For eksempel vil opholdsrum som stuer, alrum og værelser normalt have en højere vægtning af stemningsskabere, da vi tilbringer mange timer i disse rum. I modsætning hertil vil et depotrum typisk have en højere vægtning af funktion, da det primært bruges som opbevaringsplads, og vi bruger det ikke til længerevarende ophold.
Hjem - dejlige hjem
Hjemmet er vores primære base, hvor vi lader op, opfylder basale behov, tilbringer tid sammen med vores nærmeste og alene. Det er imidlertid mere end blot et sted at bo; det er vores visuelle identitet, der afspejler vores liv, tanker og følelser. Vores hjem er en form for selvudtryk og et spejl på vores velbefindende.
De små irritationer i hverdagen, såsom manglende plads, rod, dårlig belysning eller manglende opholdssteder og hygge, kan fungere som indikatorer på, at vores hjem har brug for en justering. Da vi danskere tilbringer op til 90% af vores tid indendørs, med ca. 2/3 af denne tid i vores eget hjem, er det vigtigt at skabe et miljø, der støtter vores behov og trivsel. Hvis vi oplever uhensigtsmæssig brug eller opførsel, kan det være en god idé at se på vores rum med friske øjne og overveje, om der er behov for forandringer.
Mangor Studio stræber efter at tilbyde bæredygtige indretningsløsninger både i pris og ydelse. Derfor har jeg udviklet to alternative koncepter for indretning og rumdesign for private hjem, som er enkle, helhedsorienterede og fokuserer på at finde løsninger uden unødvendige omkostninger og fordyrende processer - Læs mere her
Har du lyst til at læse mere om baggrunden for indretning med omtanke og De 7 designprincipper, så er der her en oversigt med links til samtlige indlæg:
01 Trivsel og relationer
Tak fordi du læste med!
Vær' hilset - og på gensyn!
Lotte Mangor
Møbel- og rum arkitekt cand. arch.
Mangor Studio | Aarhus
mobil 2681 3091
web mangorstudio.dk
#indretningmedomtanke #bæredygtigindretning #helbredendearkitektur #biophilicdesign #biofilistiskindretning #stemningogfunktion #sundtindeklima #adfærdsdesign #trivselogrelation #hjemkærehjem #mangorstudio #indretningmedomtanke