Designfilosofien bag MANGOR STUDIO

Lotte Mangor
28. nov. 2019
5 min læsning

Opdateret: 13. nov. 2023

Vi bør betragte vores fysiske omgivelser som en investering i vores eget velvære og i fællesskabet. Præcis som vi er opmærksomme på kvaliteten af den mad, vi spiser, bør vi også tage vores fysiske omgivelser alvorligt. Vi blir, hvad vi spiser. Blir vi også, hvad vores fysiske rammer byder os? Noget tyder på det. Vores hjem er mere end bare vægge og møbler; det er vores personlige fristed, og det fortjener at blive plejet og indrettet med omhu. Det samme gælder vores arbejdspladser og offentlige institutioner.

MANGOR STUDIO har udviklet en designfilosofi; 7 designprincipper baseret på en vision om indretning med omtanke. Disse principper omfatter mennesker, rum, arkitektur og miljø og er designet som en vejledning til dig. De fungerer som et dialogværktøj, giver dig et overblik over indretningens komplekse verden og sigter mod at gøre hele processen mere enkel og løsningsorienteret.

Siden jeg blev uddannet møbel- og rum arkitekt i 2003 har fokus på bæredygtigt design og grøn arkitektur vokset markant. Der er blevet mere opmærksomhed på alternative byggematerialer, klimatilpasning, grønne områder og implementering af energibesparende løsninger. Kravene til byggeri og dets CO2 udledning skærpes. Der er en bestræbelse på at (gen)integrere naturen i det byggede miljø og designe rum, der opmuntrer bæredygtig adfærd. I møbelindustrien har mange producenter foretaget skridt i retning af bæredygtig drift, produktion, genanvendelige materialer, fragt og emballagereducering. Dette er en positiv udvikling, men det er vigtigt at forstå, at bæredygtig indretning ikke kun handler om ydre forandringer. De menneskelige hensyn samt psykologiske og fysiologiske mekanismer spiller en afgørende rolle.

Gennem mine erfaringer og observationer er jeg blevet optaget af, hvordan fysiske ændringer kan resultere i ændret adfærd, fornyet inspiration og øget trivsel. Miljøer, både indendørs og udendørs, har en indvirkning på os mennesker. Ikke alle oplever det på et bevidst plan, men alle registrerer det. Vi mærker noget, der, hvor vi befinder os. En følelse, der får os til at forblive på stedet, eller en følelse, der får os til at forlade det. Små rum kan føles klaustrofobiske, mens store, højloftede rum automatisk sænker vores stemmer og giver en fornemmelse af højtidelighed.

Rummet er en kommunikator, der udtrykker sig gennem dets størrelse, form, indgangs- og udgangsmåde, forbindelser til andre rum, belysning, farver, materialer og indretning. Det påvirker vores oplevelser, funktionalitet og de usynlige faktorer som temperatur og lugt, der spiller en væsentlig rolle for, hvordan vi opfatter og interagerer med rummet. Rummet har en bemærkelsesværdig indvirkning på vores energiniveau, idet det enten kan tilføre os ny energi eller udtømme vores ressourcer.

Gennem min karriere som arkitekt har jeg været vidne til besparelser i byggeprojekter, der har haft negative konsekvenser for indeklimaet, indemiljøet og den overordnede rumlige oplevelse og atmosfære. Jeg har stødt på kunder, der har følt sig fremmedgjorte i deres nybyggede hjem. Jeg har observeret sjusket arbejde og uigennemtænkte løsninger, som kunne have undgået (og som senere har vist sig at være dyre at rette). Jeg har kommunikeret med håndværkere, der, i deres ønske om at fremvise deres færdigheder - har overset betydningen af rummets helhed og dets formål. Jeg har bemærket en mangel på brobygning mellem bygningsarkitekten og brugeren, hvilket har resulteret i, at brugerne ikke forstod intentionen bag rummene og dermed ikke fandt dem tilfredsstillende eller funktionelle.

Arkitekter har en unik uddannelse, der kvalificerer dem til at skabe miljøer, der beriger menneskers liv og skaber specielle stemninger og oplevelser i byggede omgivelser. Desværre er virkeligheden i dag sådan, at arkitekten ofte ikke er den eneste med indflydelse på projektets resultat. Der er mange "arkitekter" involveret, herunder bygherrer, håndværkere, myndigheder, entreprenører og andre, der primært fokuserer på økonomi, regler og bundlinjer. Dette kan nogle gange underminere arkitektens rolle og kompetence, da det er vigtigt at erkende, at ikke alle kan udføre det arbejde, som en arkitekt kan.

Først er det os, der former husene, siden begynder de at forme os. Derfor er det afgørende, at vi dedikerer os til både byggeriet og indretningen, da husene typisk vil stå i 50-100 år, hvis ikke længere.

Indretning med omtanke og designfilosofien bag

Indretning med omtanke hviler på en kritisk tilgang til det byggede miljø og de omkringliggende rum. Essensen er også at hæve bevidstheden om kvaliteten i vores indendørs miljøer og at anerkende rummets betydning som en central faktor for vores trivsel. Det hele begynder med viden og opmærksomhed, og måske vil du, efter at have læst denne artikel, føle dig motiveret til at handle (for din krop har længe bemærket, at dine rum ikke fungerer optimalt).

MANGOR STUDIO stræber efter at gøre arkitektydelsen tilgængelig, enkel og løsningsorienteret. Det er ikke altid nødvendigt at investere i fordyrende arkitekttegninger. Nogle gange er en 1:1 sparring og en skitse på stedet tilstrækkeligt til at komme videre i processen.

Af den grund har jeg introduceret et sparringsforløb, som er en anderledes og pragmatisk måde at gå til indretning og rumdesign på, hvor du får hjælp og rådgivning fra en arkitekt undervejs i dit indretningsprojekt. Læs mere her

Ofte er det bedre at tilbringe tid med kunderne og udvikle løsninger direkte på stedet i stedet for at bruge tid ved tegnebordet.

Designfilosofien bag indretning med omtanke udspringer af en holistisk tilgang, der tager højde for både de menneskelige og materielle faktorer i et rum. Denne tilgang betragter forbindelsen mellem "bløde" elementer som menneskelig trivsel og "hårde" elementer som materielle ressourcer. Samtidig inddrages også hensyn til miljøet, klimaet og den gensidige påvirkning mellem disse faktorer og os mennesker. I denne filosofi ses alt som sammenhængende og svært at adskille, idet både mennesker og miljø er en integreret del af indretningsprocessen.

De 7 designprincipper fungerer som et dialogværktøj og giver et overblik over, hvordan vi kan skabe bevidsthed om de omgivelser, vi lever i døgnet rundt. Selvom ingen af disse principper er nyskabende, er det deres sammenhæng og anvendelse i indretningskonteksten, der giver dem ny betydning.