MANGOR STUDIO 

indretning med omtanke

 

Lotte Lior Mangor

arkitekt cand. arch.

Risvang Allé 25

8200 Aarhus N.

Mail: kontakt@lottemangor.dk

Mobil: 2681 3091

  • Sort Facebook ikon
  • Sort LinkedIn ikon
  • Sort Pinterest Icon
  • Sort Instagram Icon

© 2020 MANGOR STUDIO - indretning med omtanke

01 Trivsel og relation

Opdateret: jan. 6

Et gammelt Winston Churchill citat siger: først former vi husene, så former de os. Det er rigtigt. I dag ved vi, at arkitektur, design og rum påvirker os psykologisk og fysiologisk - præcist hvordan er stadig på undersøgelsesstadiet.


Svartlamon, Trondheim. Foto: Lotte Lior Mangor

Mennesket sanser sine omgivelser - bevidst og ubevidst. Vi mærker, hvis noget ikke fungerer! Vi føler, hvis der ikke er rart at være. Trivselsundersøgelser på skoler, institutioner og arbejdspladser fokuserer ikke kun på, hvordan vi har det, men også på de fysiske forhold. Vi taler om sunde, helbredende miljøer og godt indeklima. Der skal være rart, trygt og sikkert at færdes. Det skal være funktionelt og enkelt at gå til. Der skal være plads til at være sammen og plads til fordybelse. Men hvordan står det til med den fysiske trivselsundersøgelse derhjemme?


Det er arkitektens ypperste rolle at designe gode rum til mennesker. Men hvad definerer egentlig et godt rum? Det har arkitekter igennem alle dage givet mange bud på. Det kan være vanskeligt at sætte en finger på, hvad der gør et godt rum eller identificere, hvad der præcis er galt, hvis det modsatte er tilfældet. Alle elementer i ude- som inderum har indflydelse på, hvad vi oplever. Funktionen alene udgør ikke et rum, det er summen af den totale oplevelse. Noget kan måles, andet kan føles.



Helbredende arkitektur og adfærdskorrigerende design


I udsatte boligområder og i byrummet arbejdes der med arkitekturen som præventivt middel for at hindre uhensigtsmæssig adfærd som f.eks hærværk og kriminalitet. Dvs. man indlægger eller designer fysiske elementer, lys, lyd og inventar, som styrer og adfærdskorrigerer mennesker i en ønsket retning. I klimavenlige boliger er arkitekter ligeledes begyndt at indtænke bæredygtig adfærd for at påvirke beboerne til at agere bæredygtigt, da det viser sig, at de nybyggede huse bruger op til 50% mere energi end forudberegnet. De seneste årtier har forskningen vist, at de fysiske miljøer kan have en helbredende effekt. Særligt inden for sygehus arkitekturen arbejder arkitekter med begrebet “helbredende arkitektur”, og der begynder at være evidens for, at vi faktisk kan designe rum, som fremmer trivsel og sundhed. Det betyder også det modsatte, at rum kan stresse og på sigt give et dårligt helbred. Elementer som lys, dagslys, akustik, planter, naturlige materialer og udvalgte farver har en indvirkning på kroppen og vi ved, at ubalancer i rum kan måles som ubalancer i kroppen - f.eks. på blodtrykket og på stresshormonet kortisol.


Rum kan være åbne, lukkede, distancerende, samlende, stor og små. Rum kan vise storhed, privathed, intimitet og indbyde til aktiviteter. Rum har identitet og kommunikerer visuelt - hvad skal jeg her!




At tænke arkitektur og design som noget, der kan være helbredende, adfærdskorrigerende og præventivt, kan med fordel overføres til alle miljøer, vi færdes i: arbejdspladsen, læringsrummet, hjemmet og andre fællesskaber, som klubber, foreninger - ja, mindre landsbysamfund. At få en bevidsthed om, hvordan fysiske rum påvirker os, giver også en skærpet bevidsthed omkring, hvad der fungerer og hvad der ikke gør. Tænk bare på det sidste rum, du var i og hvor du følte dig rigtig godt tilpas. Det handler om at skabe miljøer, som fungerer i praksis, hvor vi trives og hvor der er rart at være. Det lyder enkelt og det bør det også være.



Stemning og funktion


De elementer, der nævnes som effektfulde i helbredende arkitektur, kan også kaldes stemningsgivere og er alment brugte i en indretning i f.eks. hjemmet. Møbler, farver, planter, belysning og materialer sat ind i rette kontekst og sammenhæng bidrager til en behagelig stemning og atmosfære. En traditionel patientstue på et sygehus vil for de fleste ikke forbindes med hygge og stemning. Hvide eller sart tonede vægge, sparsom indretning, inventar i hårde materialer som stål, plastik og rengøringsvenlige overflader - altså klinisk, funktionelt og institutionelt. En patientstue er et arbejdsrum og et opbevaringsrum for syge mennesker - groft sagt. Her har primært været fokus på arbejdsfunktioner, hygiejne og tilgængelighed for personale og patienter. Det er praktisk og enkelt at tilgå, men det kan forekomme upersonligt og koldt for dem, som opholder sig der. Der er høje krav til hygiejne på et sygehus, og det er naturligvis vigtigt. Men funktionen alene gør ikke et rum rart at opholde sig i.


Stemning og funktion går hånd i hånd i udarbejdelsen af rum. Afhængig af hvad det er for et rum, skrues op og ned for de to værdier. Opholdsrum som stuer, alrum og værelser har som regel en højere stemningsværdi end f.eks et depot, for i opholdsrummene tilbringer vi mange timer, i et depot går vi til og fra. Sådan bør man også se på den føromtalte patientstue og mange andre steder, hvor mennesker opholder sig.


Rum kan være åbne, lukkede, distancerende, samlende, stor og små. Rum kan vise storhed, privathed, intimitet og indbyde til aktiviteter. Rum har identitet og kommunikerer visuelt - hvad skal jeg her! Skal jeg arbejde, spise, lave mad, dyrke motion, slappe af, udføre specifikke hobbyaktiviteter, bade, sove, finde information eller lege? Rums udformning, indretning, størrelse, åbninger, ganglinjer og flader har indflydelse på måden, vi er sammen på. Man kan føle sig forstyrret og stresset af for åbne rum og andre mennesker tæt på. Man kan føle sig afskåret fra fællesskabet og miste orienteringen, hvis ikke der er visuel gennemsigtighed mellem f.eks to opholdsrum. Det er en lille detalje med stor betydning for trivslen.



Hjemmet - vores vigtigste base


Hjemmet er vores vigtigste base. Her lader vi op, her får vi opfyldt en række basale behov, her er vi sammen og alene. Men ikke nok med det. Hjemmet afspejler også hvem vi er, det er vores visuelle identitet, en fortælling om vores liv, hvordan vi tænker og er et spejl på, hvordan vi har det. Hvad er mere vigtigt end at pleje dette? Hverdagens små irritationer som; vi mangler plads, her roder, her er for mørkt, her er ikke hyggeligt, hvor skal jeg nu placerer dette? - er måske en indikator på at det er tid til en justering. Vi danskere bruger 80-90% af vores tid indendørs - heraf er ca. 2/3 af tiden i egen bolig. Hvis man oplever uhensigtsmæssig brug eller ageren, kan det være en god idé at kigge på sine rum med nye øjne, for måske er der noget, som ikke fungerer?



Tak fordi du læste med!


Venlig hilsen

Lotte

MANGOR STUDIO


#bæredygtigindretning #helbredendearkitektur #sundtindeklima #adfærdsdesign #trivselogrelation #mangorstudio #indretningmedomtanke