top of page
Lotte_Mangor_IMG_0005_edited.jpg

Indret dit hjem
- allerede i skitsefasen

Byggeri

Når indretningen tænkes med fra begyndelsen

At planlægge en ombygning eller et nybyggeri er en stor og ofte kompleks proces.
Det kræver overblik, mange beslutninger og evnen til at holde fast i den røde tråd - også når tempoet er højt, og mulighederne mange.

For dem, der har prøvet det før, er det sjældent selve byggeriet, der er det sværeste.
Det er alle de valg undervejs.

Her er 9 grunde til at involvere en møbel- og rum arkitekt i skitsefasen

_______________

Når indretningen bliver bygherres ansvar

 

I mange byggeprojekter ligger fokus naturligt på konstruktion, teknik og planløsning.
Indretning, materialer, farver og den konkrete brug af rummene bliver ofte noget, man selv forventes at tage stilling til undervejs.

Det kan være udfordrende at skulle overskue, hvordan rummene reelt kommer til at fungere i hverdagen - og hvordan valg hænger sammen på tværs af boligen.

 

Små beslutninger tidligt i processen kan få stor betydning senere. Og ændringer, der virker enkle på tegnebrættet, kan blive både besværlige og omkostningstunge, når først byggeriet er i gang.

Derfor giver det mening at tænke indretning tidligt

 

Når indretningen tænkes ind allerede i skitsefasen, bliver det lettere at træffe de rigtige beslutninger - i den rigtige rækkefølge.

Selvom det kan føles overvældende at forholde sig til mange valg på én gang, giver grundig forberedelse:

  • større sammenhæng i boligen

  • bedre udnyttelse af kvadratmeterne

  • mere ro i beslutningsprocessen

  • færre kompromiser senere

 

Det er en investering i både hverdagsfunktion, æstetik og langsigtet værdi - også med tanke på et eventuelt fremtidigt salg.

Fordelen ved at arbejde, mens alt stadig kan ændres

 

Det gode ved byggeprocessen er, at næsten alt kan justeres, diskuteres og kvalificeres - så længe det er på tegnebrættet.

Her kan indretningen fungere som et aktivt redskab til at:

  • teste rumlige sammenhænge

  • vurdere funktion og flow

  • skabe balance mellem behov og æstetik

 

Når beslutningerne er gennemtænkte fra start, bliver resultatet ofte mere helstøbt - og processen mere tryg.

Når indretningen tænkes med fra starten, får det betydning på flere niveauer - både i processen og i det færdige resultat.

Her er 9 grunde

- til at involvere en møbel- og rum arkitekt i skitsefasen

Overblik

Indretningen tænkes færdig sammen med bygningen, så du har et klart billede af helheden - før byggeriet går i gang.

Planlægning

Når indretningen er gennemtænkt tidligt, bliver beslutningerne roligere, og risikoen for forhastede valg mindskes.

Personlighed

Dit hjem er identitetsskabende. Indretningen hjælper med at sikre, at resultatet føles personligt og rigtigt for dig.

9 grunde

Sammenhæng

En tydelig rød tråd skaber balance mellem rum, funktion og æstetik - og giver et helstøbt udtryk.

Oplevelse

Rum påvirker sanser og stemning. Bevidst arbejde med lys, akustik og materialer øger livskvalitet og rumlig kvalitet.

Rum og hverdag

Indretning i skitsefasen sikrer, at rummene fungerer i praksis - og at dine møbler og behov faktisk er tænkt med.

Dialog og samarbejde

Når indretning og byggetegninger spiller sammen, kan justeringer let foretages på papiret - før de bliver dyre.

Tid og energi

Professionel hjælp sparer dig for tid, research og beslutningstræthed i en krævende proces.

Tryghed

Du har en faglig sparringspartner tæt på, når spørgsmål og tvivl opstår - store som små.

Vidste du, at du også kan få onlinehjælp?

Få hjælp uanset, hvor du bor. Onlinehjælp til din indretning giver dig en klarhed, plan og løsninger - uden et fysisk møde.

bottom of page