Valget af materialer og farver spiller en afgørende rolle for den ønskede stemning, atmosfære og identitet i ens rum. Det er gennem brugen og kombinationen af farver og materialer, at man kan udtrykke sin personlige stil og identitet i indretningen. Vidste du, at vi oftest bruger for få farver i indretningen? Og kender du forskel på kolde og varme materialer og deres egenskaber?
Blogindlægget Materialer og farver er nr 4 i rækken, som fortæller om De 7 designprincipper - designfilosofien bag indretning med omtanke. Indlægget giver også tips til, hvordan du laver din egen farvepalette og hvad du skal være opmærksom på, når du vælger tekstil til din nye sofa.
Instagram bugner af inspiration inden for indretning og design. Pinterest fungerer som et digitalt værktøj til at udforske ens personlige stil og samle ideer til materialer og farvekombinationer. Mange søger inspiration til indretning, da valget af materialer og farver spiller en afgørende rolle for den ønskede stemning, atmosfære og identitet i ens rum.
Materialer
Når det kommer til materialer, differentierer man typisk mellem kolde og varme materialer. Kolde materialer har hårde og kølige overflader som glas, metal, fliser, lakerede træplader og sten, mens varme materialer har en blød/absorberende overflade, såsom tekstil, kork, linoleum, papir og træ, afhængigt af behandlingen. Sammensætningen af materialer og farver påvirker, hvor behageligt et rum er at opholde sig i og om det fungerer i praksis.
Akustiske udfordringer, som rumklang er et generelt problem både i hjemmet og på arbejdspladsen. Problemer opstår, når der er ubalance mellem hårde og bløde materialer i et rum. Et klassisk eksempel er køkken-alrummet, som ofte er et stort, højloftet rum, og som næsten kun interagerer med hårde, praktiske materialer. Lyden af snak og aktivitet får lov til at vandre rundt i rummet og det bliver trættende i længden at opholde sig i. Også små rum kan have rumklang - f.eks. det lille mødelokale med et bord, fire stole og glasvægge. Akustiske absorbenter som gardiner, polstrede møbler og tæpper kan forbedre rumklangen og skabe en behagelig atmosfære. Det er vigtigt at opnå en passende niveau, som hverken er for skinger eller død. Rumklang er dog belejlige nogle steder - f.eks. i et kirkerum.
På arbejdspladser og institutioner er der krav til, hvad rumklangen skal være, men det er der ikke i hjemmet. Her må man prøve sig frem med at skabe en god balance i materialevalget. Polstrede møbler, gardiner og bøger er geniale til at "knække lyden". Alternativt akustiske paneler på vægge og loft - eller lydabsorberende tavler og billeder.
Tekstiler
Èt materiale, som særligt bør fremhæves og som vi alle har i større eller mindre omfang i vores hjem, er tekstilet. Tekstiler gør virkelig en forskel i indretningen - og nogle af dem er nærmest små oversete kunstværker. Mange kendte designere - danske som udenlandske - har gennem årene designet tekstiler, som er integreret i vores miljøer, og som vi næppe bemærker som noget særligt. Det er designere som Verner Panton, Paul Smith, Patricia Urquiola, Margrethe Odgaard og Nanna Ditzel - for at nævne nogle. Sidstnævnte designede tekstilet, Hallingdal, i 1965, et stykke (næsten) uopslideligt og tidløst uldtekstil, som interiør i tog og fly har været betrukket med gennem årtier. Tekstildesigneren, Margrethe Odgaard, har i samarbejde med Kvadrat designet tekstilet, Atlas, som på overfladen viser en farve, og under lup åbner en anden verden af 4 forskellige farvede garner, som tilsammen giver tekstilet dets særlige farvespil og dybde. Simpelthen enestående!
Tekstiler varierer rigtig meget i styrke og holdbarhed. Pris og kvalitet hænger sammen. Selvom du køber en dyr designersofa betrukket med et møbelstof fra producenten, kan du ikke være sikker på, at tekstilets holdbarhed holder til dit brug. Derfor er det vigtigt at du som privat forbruger mindst kender to begreber, når du skal vælge tekstil: martindale og lysægthed.
Vidste du, at det tager ca. 4 år at udvikle et kvalitetsmøbeltekstil - fra første tanke til endeligt design og produktion?
Martindale er slidstyrkeskalaen, som går fra ca. 15.000 -100.000. Producenten tester tekstilet ved at udsætte det for slid på et lille område og når første tråd springer, indikerer det hvor på skalaen, tekstilet er og hvor egnet det er til f.eks. privat-, erhvervs- eller offentligt brug. Har tekstilet en martindale på 20.000-25.000 er det egnet til privat brug, men det er ikke uopslideligt. Jeg anbefaler sjældent noget under 60.000 martindale til privat brug, for langt de fleste ønsker lang holdbarhed.
Den føromtalte Hallingdal tekstil er fortsat meget populært og ses på mange kendte designermøbler. Det har en martindale på 100.000. Med god vedligehold kan det holde uendeligt mange år. I min egen familie er en gammel Wegner sofa, som har mindst 50 år på bagen - og både sofa og tekstil (Hallingdal) står stadig skarpt. Siden Hallingdal er kommet en masse andre tekstiler til, som har anden struktur og vævning og med samme slidstyrke. Nogle tekstilproducenter har tekstiler på over 100.000 martindale, selvom skalaen stopper ved 100.000. Det er ikke nødvendigt at gå højere op, for 100.000 er nærmest uopslideligt.
Lysægthed er stoffets evne til at modstå sollys. Skalaen går fra 1-8, hvor 8 er det bedste. En stigning fra 4 til 5 - er 5 dobbelt så godt som 4. Et tekstil med en lysægthed på 3-4 er middel og 5-7 er rigtig godt og det højeste, et tekstil kan opnå. Intet tekstil kan nemlig modstå solens stærke uv stråler 100% og derfor vil et det aldrig opnå et 8-tal på skalaen. Mørke tekstiler aftager mere i styrke end lyse. Så hvis din sofa står tæt på en vindue med meget direkte sol, så vil den uundgåeligt blive bleget med tiden.
Et møbeltekstil i god kvalitet er som regel smudsafvisende. Uld har f.eks. den egenskab at være selvrensende. Så står du og skal vælge mellem tekstil eller læder til din nye sofa (læder af praktiske grunde, da det kan tørres af) - så vælg det, du virkelig ønsker. Et godt, velvalgt møbeltekstil kan som regel også opfylde kriterierne for hårdt slid og pletter fra småbørn og kæledyr.
For at vedligeholde dit tekstil (dette gælder også tæpper) er hyppig støvsugning vigtig. Støv og smuds kan sætte sig som pletter, hvis ikke tekstilet bliver støvsuget ofte. Er skaden sket med kaffe i sofaen, så er der ikke andet at gøre end at suge det op med papir igen og igen. Fortynd det evt. med danskvand og sug! At skrubbe og gnubbe masserer blot pletten ind i tekstilet og gør skaden endnu værre.
Farver
De fleste af os opfatter farver, før vi opfatter form. Farver fortæller os om farer, om temperaturer, om hvad der er spiseligt osv. Det er vanskeligt at forestille sig en verden uden farver. Dagligt får vi serveret glæden ved naturens gang; solopgangen ved daggry, forårets komme, hvor alt begynder at spire og springe ud, sommerens blomsterflor, efterårets gyldne farvespil, den blå himmel på en frostklar dag.
Er vi mennesker genetisk kodet til at lade os påvirke af farver? Det er der delte meninger om. Du skal ikke søge ret længe på nettet før du får en liste over farvernes påvirkning. I farvepsykologien har hver farve sin egen virkning, som direkte påvirker vores tanker, følelser, humør, helbred og handlemåder. Farver kan virke opkvikkende, afslappende, fremme koncentrationen eller bidrage til orienteringen. I forskningens verden er der skepsis om farvernes universelle påvirkning. Nogle mener nærmere, at farvernes påvirkning er en association, som er kulturbestemt og tillært og ikke noget, som vi påvirkes af fra naturens side. Hvis du er nørdet som jeg, så har du måske lyst til at læse en artikel fra videnskab.dk om farvernes påvirkning her
Den mest almindelige fejl vi laver, når vi farvesætter, er, at vi bruger for få farver ...
Generelt er farver opdelt i to grupper; kolde- og varme farver. At male en flade er en hurtig og nem måde at skabe en forandring i hjemmet på. Afhængig af verdenshjørne og det naturlige lysindfald er det dog altid smart, at male en farveprøve eller tre op på væggen først.
De kolde farver er dem med lidt gul i, og hvor blå dominerer, såsom blå, blågrøn og grøn. I følge farvepsykologien oplever vi kolde farver som beroligende, afslappende og associerer dem med naturens elementer; himmel, hav, skov og græs. Mange foretrækker et soveværelse i denne farveskala.
De varme farver såsom rød, orange, gul, lyserød og violet har den modsatte effekt og vi oplever dem ofte som livgivende og energiske.
I Danmark har vi i en meget lang periode været en smule farveforskrækkede. Sort, hvid og grålige nuancer kombineret med træstruktur er stadig en bestseller, hvad enten vi taler om nybyggeri eller indretning. Vi går efter det sikre! Vi skal også kunne holde ud at se på det om mange år! Det kan måske komme som et chok for mange, når jeg nu siger, at min erfaring er, at langt de færreste befinder sig godt i den såkaldte safezone med sort, hvidt og gråt. Medmindre du er rigtig dygtig til at supplere din indretning med farverige kunstværker og accessories eller bor i en bolig med meget træ, så vil mange ende med at føle sig distancerede og fremmedgjorte i deres eget hjem.
Historisk set har vi en lang tradition for at integrere farver i rum og bebyggede miljøer. Tænk bare på Gl. Skagen, som har fået opkaldt en gul farve efter sig (skagensgul) - eller hvad med Latinerkvarteret i Aarhus eller Nyhavn i København? Farverige, attraktive og velbesøgte kvarterer bygget i rette proportioner, som passer til den menneskelige skala. Selv funktionalismen storhedstid i 1930'erne var særdeles farverig. Ofte bliver den forbundet med at være en sort/hvid periode. Muligvis bliver vi snydt lidt, når vi ser billeder derfra, for det var før at farvefotografiet blev opfundet.
Tænk på et specifikt rum, du holder af at være i. Hvad er det lige præcis det udstråler, som gør, at du kan lide netop det rum? Er det farverne?
Der er absolut ikke noget i vejen med at kombinere sort, hvid, grå og træ. Du skal jo vælge det, du bedst kan lide. Men overvej lige om det ikke er lige så sikkert at gå efter den mørkegrønne køkkenlåge, som resonerer godt med din energi og som du har drømt om hele livet. At træffe farverige valg for ens indretning er jo netop det, der giver boligen kant og personlighed og gør et hjem spændende og anderledes.
Lav din egen farvepalette
Når vi taler om farver, taler vi implicit også om materialer. Materialerne har en egenfarve, som f.eks trægulvet som er gyldentbrunt med mørkebrune aftegninger, alu-vinduesrammen, som er mellemgrå og laminatbordpladen, som er hvid. Når du skal lave din farvepalette, skal du også tage højde for materialernes farve. I dette afsnit vil jeg kun bruge ordet "farver", når jeg omtaler materialer og farver.
Når du skal arbejde med farver, kan du med fordel lave din egen farvepalette inden du investerer en masse penge i maling, nyt inventar og accessories. Denne simple farvepalette er værktøjet til en vellykket og harmonisk indretning og består altid af tre elementer: hovedfarver, accentfarver og en kontrastfarve.
1. Hovedfarver Hovedfarverne bruges på de største overflader; vægge, gulv og loft. Et rum har normalt to hovedfarver, mens en bygning normalt har en, undertiden to. Hovedfarverne sætter klare betingelser for, hvilke farver der yderligere kan vælges. Hovedfarverne skal harmonere med hinanden, men behøver i princippet ikke være den samme farve.
2. Accentfarver Accentfarver er de farver, du finder i detaljer og på mindre flader. Målet med en accentfarve er ikke at skabe kontrast til hovedfarverne, men at understrege og fremhæve dem på en harmonisk måde. En farvepalette for en indretning vil normalt have 5-7 accentfarver, og 3-5 accentfarver på en facade. Selvom det lyder meget, er det ikke. Den mest almindelige fejl, vi laver, når vi farvesætter er, at vi bruger for få farver. Det er ret almindeligt i dag i en indretning at se to hovedfarver og en accentfarve. For eksempel hvide vægge, hvid sofa, grå puder og egetræ parket gulv. Og bygningsfacader har måske kun en farve! Dette kan give et fladt udtryk, som mangler dybde. Farver giver dybde og nuancer, som vi også finder i naturens farvespil.
Der er to nemme måder at bruge accentfarver på:
Vælg farver, der har samme farvestyrke som hovedfarven, men i andre farver. For eksempel, hvis din hovedfarve er en mørkeblå, kan du finde andre farver med lignende farvestyrke. Selvom farverne er forskellige, vil det får et harmonisk udtryk.
Vælg mange nuancer af samme farve. Hvis din hovedfarve er rød, kan du finde 2-7 andre nuancer af rød; fra rosa, næsten sort til klare primærfarver.
3. Kontrastfarven Kontrastfarven skal fremhæve hovedfarverne. Der er kun én kontrastfarve i en farvepalette, og det er ofte en markant farve. Måske er det noget, der skubber harmonien ud af balance. Kontrastfarven anvendes på mindre, men synlige elementer.
...
MANGOR STUDIO arbejder med materialer og farver med udgangspunkt i det, du har og det, du drømmer om. På et sparringsforløb hjælper jeg dig, så du får truffet de rette valg for dine rum.
Som inspiration deler MANGOR STUDIO gladeligt og gratis egne pins fra Pinterest med dig. Her er relevante mapper med alt fra skønne gulve, gardiner og grønne rum til alternativ belysning, køkkenindretning og farve- og materialecollager - altså alt mellem himmel og jord, som inspirerer til materiale- og farvesammensætningen i din indretning.
Er du nysgerrig på mere indretning med omtanke og De 7 designprincipper?
Læs de øvrige blogindlæg her:
04 Materialer og farver
Tak fordi du læste med!
Venlig hilsen
Lotte
Arkitekt cand. arch.
MANGOR STUDIO
- indretning med omtanke
#materialerogfarver #koldefarver #varmefarver #koldematerialer #varmematerialer #tekstiler #akustik #rumklang #mangorstudio #indretningmedomtanke #bæredygtigindretning #indretningaarhus