Sundhed er ofte forbundet med aspekter som kost, motion, rygning og søvn, men indeklima spiller en betydelig rolle i vores sundhed. Indeklima refererer til kvaliteten af luft og miljøforhold indendørs, altså det mikroklima, vi oplever inde i vores boliger, på arbejdspladser og andre indendørs områder. Indeklimaet kan have en direkte indvirkning på vores fysiske og mentale velbefindende. Det påvirker vores sundhed og indemiljøer på flere områder og derfor er det en del af indretning med omtanke. Det handler denne artikel om.
Dette blogindlæg om indeklima og sundhed er nummer 2 ud af 7, som fortæller om De 7 Designprincipper, designfilosofien bag indretning med omtanke hos MANGOR STUDIO.
Klimaet udenfor refererer i bogstavelig forstand til de gennemsnitlige forhold vedrørende temperatur, nedbør, vindhastigheder, skydække og andre atmosfæriske faktorer på et bestemt sted på et givet tidspunkt. Dette udgør den normale tilstand for atmosfæren på dette sted på dette tidspunkt. Afbrydelser i denne normale tilstand, som vedvarer over længere tid, kan signalere ubalancer i klimaet.
Hvor reguleringen af Jordens klima kan være en udfordring, er det heldigvis muligt at styre det indendørs vejr ved hjælp af maskiner eller manuelle indgreb. Reguleringen af indeklimaet er i vid udstrækning afhængig af forholdene udenfor. Vejrforhold, vind, årstider, temperaturer og lignende påvirker behovet for justering, såsom opvarmning eller ventilation, samt luftfugtighed og temperatur. Samtidig udskiller mennesker en betydelig mængde vanddamp gennem udånding, kropsvarme og indendørs aktiviteter som madlavning og badning. Dette kan medføre en stigning i luftfugtigheden indendørs. Vedvarende ubalancer i indeklimaet, som over tid kan være skadelige både for menneskers sundhed og for selve bygningerne, er derfor uønskede.
Hvad er et godt indeklima?
Et sundt indeklima omfatter aspekter, der ofte er usynlige for øjet, men alligevel væsentlige for vores samlede oplevelse af et rum. Dette indebærer elementer som lys, luftkvalitet, duft og lydniveau. Det er de subtile faktorer, der kan påvirke vores komfort og trivsel: Er rummet rart at være i? Er det for mørkt eller trækker det? Har det en behagelig duft? Er støjniveauet tilpas, eller er det så højt, at det forstyrrer samtaler og koncentration?
På arbejdspladsen spiller et sundt indeklima en afgørende rolle i at skabe et gunstigt arbejdsmiljø og øge medarbejdernes produktivitet. Dette er noget, der også bør værdsættes i vores hjem, hvor vi i gennemsnit tilbringer omkring to tredjedele af vores tid. Det er dog vigtigt at bemærke, at kravene til indeklima på en arbejdsplads normalt er strengere end dem i vores boliger.
Tegn på et sundt indeklima inkluderer frisk og ren luft, velafstemt belysning til de specifikke funktioner i et rum, og en behagelig akustik, der muliggør uforstyrrede samtaler. Et sundt indeklima er eftertragtet, da det spiller en afgørende rolle i både menneskers sundhed og bygningers vedligeholdelse. Med andre ord, et godt indeklima øger både trivslen og bygningens værdi.
Hvad er et dårligt indeklima?
Et dårligt indeklima kan manifesteres som en oplevelse af tyk, stillestående luft, overdreven luftfugtighed, generende støj, ophobning af støv og snavs, skarpt lys, overophedning af rum og ubehagelige lugte. Dårligt indeklima kan have en negativ indvirkning på menneskers energiniveau, arbejdspræstation og koncentrationsevne. Længerevarende ophold i rum med dårligt indeklima kan endda føre til sundhedsmæssige problemer som irritation af øjne, næse og luftveje, luftvejsinfektioner, træthed, hovedpine og vanskeligheder med at fastholde fokus. Derfor er det vigtigt at tage indeklima alvorligt.
I en tid hvor energieffektiv renovering og byggeri er i fokus, er det også vigtigt at integrere hensynet til indeklimaet. Moderne boliger bygges ofte meget tætte og er godt isolerede, hvilket kan forringe indeklimaet, hvis ikke de rette tiltag gennemføres omhyggeligt.
Indeklimaet bør have høj prioritet overalt, hvor mennesker opholder sig, men desværre bliver det ofte overset eller sparet væk. Problemer med indeklima i eget hjem kan også skyldes resultatet af vores egne beslutninger og adfærd. Det er dog aldrig for sent at tage skridt til at forbedre indeklimaet og dermed skabe et sundere og mere behageligt miljø at bo og arbejde i.
Parametrene for godt eller dårligt indeklima
01 Ventilation og udluftning
Arbejdspladser har normalt ventilationssystemer, der automatisk regulerer luftskiftet i løbet af dagen. I hjemmet kan man forbedre indeklimaet ved at installere genveksanlæg med varmegenvinding. Hvis det ikke er muligt, kan man manuelt lufte rummene ved at åbne vinduerne i nogle minutter tre gange om dagen. God udluftning forhindrer fugtskader, renser luften for partikler (fra mados og stearinlys) og reducerer lugtgener.
02 Luftfugtighed
Luftfugtighed er en måling af vanddamp i luften og bestemmes med et hydrometer. Dens niveau varierer med årstiderne og betegnes som relativ, idet den svinger mellem 25% (lav) om vinteren og 60% (høj) om sommeren.
Indendørs, især hvor der er mennesker og aktiviteter, kan luftfugtigheden stige på grund af fugtgenerering, hvilket kan føre til kondens på ruder og overflader. Høj luftfugtighed kan skyldes dårlig ventilation, manglende udluftning eller konstruktionsfejl, som tillader fugtindtrængning.
For høj luftfugtighed er det mest almindelige problem, især i private hjem, hvor ventilationsanlæg ofte ikke er påkrævet. Det medfører ofte problemer som skimmelsvamp, som er en sundhedsrisiko og kan forårsage ubehagelige symptomer. Høj luftfugtighed er også gunstig for husstøvmider.
Omvendt forekommer lav luftfugtighed og tørt indeklima sjældent og kan opstå i meget tætte bygninger eller om vinteren, når luften er tør. Lav luftfugtighed kan være generende for slimhinder og luftveje samt føre til kontraktion og udtørring af organiske materialer i bygninger.
03 Temperatur og træk
En behagelig rumtemperatur er afgørende for vores trivsel, selvom det opleves forskelligt fra person til person på grund af individuelle forskelle i følsomhed for temperaturændringer. Overopvarmning af et rum, især om sommeren, kan være meget ubehageligt og have en sløvende virkning. På den anden side kan et for køligt rum få musklerne til at trække sig sammen, øge kropsanspændingen og reducere bevægeligheden, hvilket igen påvirker vores koncentration og arbejdshastighed. Arbejdstilsynet har fastsat grænseværdier for lufttemperaturer på arbejdspladser, hvor rumtemperaturen normalt skal ligge mellem 20-22 °C for stillesiddende arbejde og må ikke overstige 25 °C.
Desuden er det vigtigt at opvarme bygninger, da for kolde vægge om vinteren kan øge risikoen for fugtproblemer og skimmelsvamp.
Træk i et rum kan opstå på grund af utætheder i bygningskonstruktionen, utilstrækkelig ventilation eller kuldenedfald fra store vinduespartier om vinteren. Når den kolde luft udefra møder den varme luft indefra, opfattes det som træk. Træk er generende og kan over tid føre til muskelspændinger. For at løse problemet bør man identificere, hvilken type træk det drejer sig om, og kontakte de relevante fagfolk for at afhjælpe det.
04 Akustik og støj
Det er desværre ikke ualmindeligt, at lyd og akustik overses i forbindelse med byggeri. For at sikre, at mennesker kan trives i rummene over længere perioder, er det afgørende, at lyd og akustik overvejes allerede i planlægningsfasen. Selvom indretningen kan have indflydelse på akustikken, er det ikke nok til at hindre støj fra trafik udenfor eller lyden fra naborummet i at trænge igennem.
Akustik måles normalt ved at vurdere efterklangstiden i et rum. Hårdere overflader resulterer i længere efterklangstid. For eksempel kan et kirkerum have en lang efterklangstid, hvilket giver en højtidelig atmosfære. Men i hjemmet eller på arbejdspladsen ville en tilsvarende lang efterklangstid opleves som støj, og det kan være svært at føre en samtale eller arbejde uden at blive forstyrret og træt.
Materialer som tekstiler, tæpper, polstermøbler og bøger fungerer som gode lydabsorbenter, ligesom perforerede vægge, paneler og lofter. God akustik afhænger ikke af rummets størrelse, men derimod af materialer, inventar og rummets form.
05 Rengøring
En effektiv rengøring bidrager til at forbedre luftkvaliteten og dermed indeklimaet. Støv fra tekstiler og snavs, der kommer ind udefra, hvirvles ofte op og blandes med luften, hvilket kan resultere i, at vi indånder det. Det er betydeligt lettere at udføre en ordentlig rengøring, hvis rummet er ryddeligt og organiseret.
06 Kunstigt lys
Lys er en central faktor i skabelsen af rum og har en dybtgående indflydelse på vores opfattelse af rummet, når det tændes. En velafstemt belysning kan opfattes som behagelig og naturlig, og variation i lyskilder kan ofte lede til det bedste resultat.
Inden for området med elektrisk belysning er der en række vigtige begreber, som er værd at forstå, herunder Ra-værdi, Kelvin og Lumen:
Ra-værdi (eller Cri): Dette måler en lyskildes evne til at genskabe farver og udtrykkes på en skala fra 0 til 100, hvor 100 repræsenterer dagslysens naturlige farvegengivelse. Gamle glødepærer scorer typisk omkring 99 på denne skala, mens almindelige sparepærer ofte ligger på 80-85. Valget af lyskilde bør afhænge af, hvad der skal belyses. Hvis nøjagtig farvegengivelse er vigtig, såsom ved spisebordet, bør Ra-værdien være mindst 90.
Kelvin (K): Dette måler lyskildens farvetemperatur og udtrykkes på en skala fra omkring 0 til ca. 11.000 Kelvin. Lavere Kelvin-værdier angiver en varmere lysfarve, som ligner glødepærens, mens højere Kelvin-værdier skaber et køligere lys. Lyskilder, der er alt for hvide, kan skabe et koldt og upersonligt indeklima og er normalt ikke egnet til hjemmet. Oftest ligger Kelvin-værdien på 2700-3000.
Lumen (lm): Dette angiver mængden af lys, der udsendes fra en pære og erstatter det gamle wattmål. På en skala fra omkring 140 til 1520 Lumen svarer 800 Lumen til omtrent 60 watt (glødepære).
En generel retningslinje for at belyse dit rum er at vælge lamper og lyskilder baseret på ønsket funktion og stemning. God belysning giver et behageligt overblik, guider os, målretter lyset mod en bestemt opgave og skaber en rar atmosfære.
Dårlig belysning kan omvendt blænde, distrahere og forstyrre, være utilstrækkelig, skabe farveforvrængning og være dårligt placeret i forhold til formålet. Det er derfor vigtigt at vælge og placere belysningen omhyggeligt for at skabe et behageligt og funktionelt miljø.
07 Dagslys
Dagslys er livsnødvendigt for mennesker. Dagslys er en forudsætning for, at vi kan se, uden det ville alt være mørkt. Især i områder på de nordlige breddegrader, hvor mørket hersker i flere måneder om året, er dagslys meget værdsat. Mange nordboer stræber efter at integrere dagslyset i deres boliger og arbejdsrum, ofte gennem store vinduespartier, hvorimod vinduesåbningerne bliver mindre og mindre, jo længere sydpå, man kommer.
Dagslyset giver ubetinget det bedste lys og farvegengivelse. Lyset fra nord giver f.eks. det bedste arbejdslys, da det belyser objekter i den samme retning som lyset kommer fra. Sydlys er behageligt på forårsdage, men kan blive intens og blændende om sommeren. Store vinduer kan i løbet af en varm sommerdag øge rumtemperaturen til niveauer, der kan sammenlignes med et drivhus, hvilket kan være uudholdeligt for opholdet. Solafskærmning i vinduesglasset, der reducerer varme og lys, kan være en løsning. Alternativt kan gardiner eller ekstern solafskærmning bruges til at regulere lysindfaldet.
08 Kemikalier og lugte
Nye materialer, tekstiler og møbler kan afgive forskellige dampe og gasser, og du kan opleve dette, når du pakker en ny vare ud, såsom en ny sofa. Selv reklamer og aviser fra postkassen kan have en karakteristisk lugt. For at håndtere dette er det vigtigt at sikre tilstrækkelig udluftning. Selvom det kan være svært at undgå helt, kan øget opmærksomhed på disse lugte og kemikaliedampe hjælpe dig med at træffe bevidste valg og muligvis finde alternative produkter.
Hvis du opdager en kraftig og ubehagelig lugt af indelukkethed og forrådnelse i dit hjem, bør det fungere som en advarselssignal. Denne lugt er især almindelig i ældre og dårligt vedligeholdte boliger samt i fugtige kældre. Det kan indikere tilstedeværelsen af skimmelsvampe og fugtproblemer, og det er klogt at tage dette alvorligt og undersøge situationen nærmere.
09 Radon
Radon er en naturlig gas, der findes i undergrunden og kan trænge ind i boliger gennem utætheder i fundamentet. Når radon diskuteres i forhold til indeklima, skyldes det den langsigtede sundhedsrisiko, den udgør. Det er vigtigt at bemærke, at radon er usynlig og ikke kan lugtes, ses eller smages. Mængden af radon i din bolig varierer afhængigt af din placering i Danmark og hvor godt ventileret, den er. Nye huse bliver radonsikret, mens det kan være en mere kompleks proces at radonsikre ældre boliger. Du kan tjekke dit eget hus med en radonmåler. Yderligere information om radon kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og vidensportalen Bolius
Hvad kan jeg gøre for at forbedre indeklimaet?
De fleste af os kan sandsynligvis genkende mindst ét eller flere af de indeklima-relaterede problemer, og næsten alle disse problemer kan løses uden større omkostninger ved at indføre gode indeklima-vaner og udvise opmærksomhed. Nogle løsninger er relativt enkle og kan implementeres med det samme, mens andre kræver professionel assistance. Selvom mange af disse problemer er usynlige for det blotte øje, kan de måles ved hjælp af relevante instrumenter. Hvis der opstår alvorlige problemer som fugtrelaterede skader, er det vigtigt at konsultere kvalificerede fagfolk for at få dem løst. Der er en rig mængde information om indeklima og tips til, hvad du skal være opmærksom på, tilgængelig på internettet.
Her er en lille opsummering på, hvordan du let kan forbedre indeklimaet:
Hvis du ikke har et ventilationssystem, der automatisk regulerer luftskiftet i løbet af dagen, så er det muligt at udlufte manuelt. God udluftning forhindrer fugtskader, renser luften for partikler og reducerer lugtgener. Undgå rygning og overforbrug af stearinlys, da det også er kilde til luftforurening. Planter forbedre til gengæld luftkvaliteten indendørs.
Naturligt lys er ideelt for arbejds- og opholdsrum. Det kan forbedre trivsel og produktivitet. Vær opmærksom på, at et dårligt oplyst rum kan føre til øjenbelastning og nedsat koncentration. Korrekt kunstigt belysning tilpasset aktiviteten i rummet er vigtig for både komfort og øjnene.
Dæmp støj med tæpper, gardiner, polstrede møbler eller akustikpaneler og brug hovedtelefoner eller ørepropper efter behov.
Indstil temperaturen til et niveau, der er behageligt for aktiviteterne i rummet. Overophedning eller for kolde omgivelser kan føre til utilfredshed.
Mangor Studio er ikke ekspert på indeklima-området og anbefaler, at man overlader ekspertisen til kompetente fagfolk. Et sundt indeklima er vigtigt for både menneskers trivsel og bygningernes tilstand og bør derfor tages alvorligt - også i indretningen. Du kan f.eks. finde mere information på Indeklimaportalen.dk
Har du lyst til at læse mere om baggrunden for indretning med omtanke og De 7 designprincipper, så er der her en oversigt med links til samtlige indlæg:
Tak fordi du læste med - og på gensyn!
Lotte Mangor
Møbel- og rum arkitekt cand. arch.
Mangor Studio | Aarhus
mobil 2681 3091
web mangorstudio.dk