02 Indeklima og sundhed

Opdateret: maj 26

Sundhed forbindes ofte med, hvad vi spiser, hvor meget vi motionerer osv. Men hvad med kvaliteten af vores indeklima? Hvad er indeklima for en størrelse og hvordan påvirker det vores sundhed?


Dette blogindlæg om indeklima og sundhed er nummer 2 ud af 7, som fortæller om De 7 Designprincipper, designfilosofien bag indretning med omtanke hos MANGOR STUDIO.


Lav en kop kaffe og sæt dig godt til rette - dette indlæg tager 9 minutter at læse!



Klimaet udenfor dækker i ordets betydning over den gennemsnitlige værdi af temperatur, nedbør, vinde, skydække mv. - det er atmosfærens normale tilstand et givet sted på et bestemt tidspunkt. Det betyder så også at unormale tilstande et givet sted på et bestemt tidspunkt over længere tid indikerer ubalancer i klimaet.


Hvor det er vanskeligt at regulere forandringerne af Jordens klima, kan indeklimaet i de fleste tilfælde heldigvis reguleres maskinelt eller manuelt. Klimaet ude hænger sammen med klimaet inde. Vejr, vind, årstider, temperaturer osv. afgør om du må skrue op for varmen, om luften føles tør eller om du må åbne vinduet for at regulere temperaturen. Selv udskiller du en masse vanddamp kva dine udåndinger, kropsvarme og indendørsaktiviteter som morgenbade og madlavning hver eneste dag - og det får luftfugtigheden til at stige. Ubalancer i indeklimaet over længere tid er hverken godt for dig eller din bolig.



Hvad er et godt indeklima?


Et godt indeklima er det, vi ikke ser, men alligevel registrerer. Det er LYS, LUFT, LUGT og LYD. Usynlige faktorer, som har indflydelse på oplevelsen af rum. Er der rart at være? Er der for mørkt? Trækker det? Dufter det dejligt? Er der for meget larm, så det er umuligt at føre en samtale?


På arbejdspladsen påvirker et godt indeklima arbejdsmiljøet og effektiviteten i en positiv retning. Noget, vi også bør stræbe efter derhjemme, hvor vi gennemsnitligt tilbringer 2/3 af vores tid. Kravene til indeklima på arbejdspladsen er dog langt højere end til boligen.

Tegn på et godt indeklima kan f.eks. være at luften føles frisk og ren, lyset er naturligt afstemt til funktioner og lyser op de rigtige steder, rumklangen er behagelig, så vi uforstyrret af andre mennesker i rummet kan føre en samtale.


Et godt indeklima er efterspurgt. Et godt indeklima er afgørende for menneskers sundhed, men det er også godt for bygningens sundhed. Sagt på en anden måde - et godt indeklima højner værdien af menneskelig trivsel - og af bygninger.



Hvad er et dårligt indeklima?


Et dårligt indeklima kan modsat opleves som tung, stillestående luft, høj luftfugtighed, støj, støv og skidt, lys der blænder, overophedede rum og skarpe lugte. Et dårligt indeklima påvirker folks energiniveau, arbejdsevne og koncentrationsevne i en negativ retning. At opholde sig i rum med dårligt indeklima kan i længden være sundhedsskadelig og give symptomer som irritation i øjne, næse og luftveje, luftvejsinfektioner, træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær. Altså - noget man bør tage alvorligt.

I en tid hvor energirenovering er højaktuel er det også her vigtig at tænke indeklima. Flere moderne boliger bygges i dag så tætte og godt isolerede, at indeklimaet forringes. Prioriterer eller sparer man de forkerte steder kan det altså få konsekvenser for både mennesker og bygninger - og for pengepungen.


Hvor mennesker opholder sig bør indeklimaet have høj prioritering, men det er desværre langt fra tilfældet. Især hjemme er problemer med indeklimaet oftest selvforskyldt. Det er heldigvis aldrig for sent at gøre noget ved det.


Punkterne 1-9 giver en kort introduktion til LYS, LUGT, LUFT og LYD - indeklimaet:


01 Ventilation og udluftning

På de fleste arbejdspladser er der krav om ventilation og luftskifte i løbet af dagen og dette foregår som regel automatisk via et ventilationsanlæg. Til boliger kan man f.eks. installere et genveksanlæg med varmegenvinding, som udnytter den varme, der i forvejen er i huset og som samtidig forbedrer indeklimaet. Det er smart, men langtfra alle har adgang til sådant et anlæg - og derfor må man ty til en manuelt løsning - nemlig den naturlige ventilation; åbne vinduerne og skabe gennemtræk i nogle minutter. Det anbefales at gøre dette 3 gange dagligt. God udluftning kan hindre fugtskader på vægge og inventar og renser luften for partikler og dampe fra f.eks. stearinlys og materialer.


02 Luftfugtighed

Luftfugtighed er vanddamp i luften og måles med et hydrometer. Hvor meget fugt, der er i luften, afhænger af årstiderne. Om sommeren stiger den naturlige luftfugtighed, om vinteren falder den. Luftfugtigheden betegnes derfor som relativ og svinger mellem 25% (vinteren - lav) og 60% (sommeren - høj).


Hvor der er mennesker og aktiviteter dannes der fugt i luften og det vises som kondens på ruder og flader. For høj luftfugtighed kan altså skyldes dårlig ventilation og udluftning, men det kan også være generelt dårlig vedligehold af bygning eller en konstruktionsfejl, som gør, at fugt trænger ind.


Høj luftfugtighed er hyppigst forekommende - især i hjemmet, hvor der ikke er krav om ventilationsanlæg. En af de største gener ved for høj luftfugtighed er skimmelsvamp - og skimmelsvamp udgør en sundhedsrisiko og kan give en række ubehagelige symptomer. Husstøvmider trives også fortrinligt i høj luftfugtighed.


For lav luftfugtighed og tørt indeklima forekommer mere sjældent og kan skyldes for tætte huse - eller vintermånederne, hvor luften er tør. Lav luftfugtighed kan virke generende på slimhinder og luftveje og bygningens organiske materialer kan reagere ved at trække sig sammen og udtørre.


03 Temperatur og træk

En behagelig temperatur er en væsentlig faktor for oplevelsen af et rum. Dog opleves temperatur forskelligt - fordi vi er forskellige. Nogle er mere kuldskære end andre. Et overophedet rum - et velkendt sommerfænomen - kan føles aldeles ubehageligt og ligefrem sløvende. I kølige rum trækker musklerne sig sammen, kroppen bliver anspændt og bevægeligheden bliver langsommere. I begge tilfælde påvirkes koncentrationen og tempoet sættes ned. Arbejdstilsynet har udstukket nogle grænseværdier for luftens temperatur på arbejdspladser. Generelt bør temperaturen holdes på 20-22 °C ved stillesiddende arbejde og må ikke overstige 25 °C.


Bygninger har også godt af at blive varmet op. Bliver væggene for kolde om vinteren, øges risikoen for fugt og skimmelsvamp.


Træk kan skyldes utætheder i bygningskonstruktionen, forkert ventilation eller kuldenedfald fra større vinduespartier om vinteren. Kulden udefra møder varmen indefra og det føles som træk. Træk er ubehageligt og over længere tid kan det føre til muskellidelser. Problemet kan afhjælpes ved at identificere hvilken type træk, det drejer sig om, og kontakte rette fagfolk.


04 Akustik og støj

Det sker, at lyd bliver overset eller "glemt" i nyt byggeri. Lyd og akustik bør absolut indtænkes allerede i planlægningsfasen, da det er en forudsætning for, at vi kan holde ud at opholde os i rummene i længere tid af gangen. Indretning kan gøre meget for akustikken, men den kan ikke hindre trafikstøj fra gaden eller lyden fra et tilstødende rum i at trænge igennem.


Akustik måles i efterklangstid. Jo hårdere overflader, jo længere efterklangstid. I et kirkerum "hænger" lyden fra orgelet i rummet i flere sekunder. Det giver en særlig højtidelig stemning, men derhjemme - eller på arbejdspladsen vil tilsvarende efterklangstid opleves som støj og det er vanskeligt at føre en normal samtale og opholde sig der, uden at blive træt i hovedet og miste koncentrationen.


Materialer som tekstiler, tæpper, polstermøbler og bøger har gode lydabsorberende egenskaber - ligeledes med perforerede vægge, paneler og lofter. Et lille rum kan have ligeså dårlig akustik som et stort, det afhænger udelukkende af materialesammensætningen på flader, inventar og rummets form.


Det er muligt at designe et rum så akustikken passer til det ønskede miljø, men det kan også være nødvendigt at se på adfærd og aktiviteter, hvis der er problemer med for meget støj. Er det støj udefra? er det støj fra elektroniske apparater? er det støj fra menneskelig aktivitet? er det dårlig akustik?


05 Rengøring

En god rengøring øger luftkvaliteten og dermed indeklimaet. Støv fra tekstiler og snavs udefra hvirvles op og blandes med luften og det inhalerer vi. Det er lettere at gøre ordentlig rent, hvis det er ryddeligt.


06 Elektrisk lys

Lys er ikke bare lys. En lampe er ikke bare en lampe. Lys og lamper skaber rum og former i høj grad den rumlige oplevelse, når det er tændt. En afstemt belysning opleves som behageligt og naturligt. Et varieret lys giver ofte det bedste lys.


Det elektriske lys er en videnskab i sig selv med egne begreber som Ra-værdi, Kelvin og Lumen. Netop disse 3 lysbegreber er en god idé at lære at kende:


  1. Ra-værdien (eller Cri) angiver en lyskildes evne til at gengive farver på en skala fra 0-100, hvor dagslyset ligger på 100. En gammeldags glødepære ligger på 99, og en sparepære på typisk 80-85, så der er stor forskel på farvegengivelsen. Af samme grund kan sparepærens lys opleves dødt og diffust i forhold til glødepærens. Vælg lyskilde efter hvad du skal lyse op. Er det vigtigt med god farvegengivelse - som f.eks. over spisebordet, hvor maden bliver serveret, ja så skal RA-værdien være mindst 90.

  2. Kelvin måler lysets farvetemperatur og angives på en skala fra 0 til ca. 11.000. En varm lysfarve som f.eks. glødepærens og udvalgte sparepæres er farvetemperaturen på ca. 2700 Kelvin. Hvor et stearinlys er ca. 1200 K, er en blå himmel ca. 11.000 K. Jo højere Kelvin, jo køligere lys. Lys, der er for hvidt kan give et behageligt indeklima og egner sig ikke til boliger.

  3. Lumen angiver den lysmængde, der kommer ud af pæren. Lumen erstatter Watt, som udgik med glødepæren for nogle år siden. På en skala fra 140 til 1520 Lumen, svarer 800 Lumen til 60 gammeldags Watt.


For at lyssætte dine omgivelser er det en god tommelfingerregel at afstemme lamper og lyskilder efter ønskede funktioner og stemninger. Definitionen på godt lys er lys, der giver et godt overblik, lys som vejleder, lys, som er målrettet en bestemt funktion samt lys, som understøtter oplevelsen af en rar atmosfære.


Definitionen på dårligt lys er lys, der blænder, som f.eks en forkert vinklet spot. Lys, der distraherer og forstyrrer, som f.eks et flimrende lysstofrør. Lys, der er utilstrækkelig, så vi må anstrenge øjnene for at kunne se. Lys, der ikke gengiver farverne korrekt. Lys, der er placeret forkert i forhold til funktionen.


07 Dagslys

Dagslys er livsnødvendigt for mennesker. Dagslys er en forudsætning for, at vi kan se, uden det ville alt være mørkt. På de nordlige breddegrader, hvor flere måneder om året er henlagt i mørke, er vi vilde med at lukke dagslyset ind - og gerne gennem store vinduespartier.


Dagslyset giver ubetinget det bedste lys og farvegengivelse. Dets egenskaber ændrer sig med verdenshjørnerne og årstiderne. Lyset fra nord giver f.eks. det bedste arbejdslys, da du ser med lysets retning. Lyset fra syd er dejligt på en forårsdag, men kan blive skarpt og blændende i løbet af sommeren. Effekten af store vinduespartier på en højsommerdag kan få rumtemperaturen til at stige til noget, der kan minde om et drivhus - ulideligt for enhver, som opholder sig der. Solfilter i vinduesglasset, som kan holde en del af varmen og lyset ude, kan være en løsning. Alternativt gardiner eller udvendig solafskærmning.


08 Kemikalier og lugte

Personlig beretning: Det tog 2-3 år at finde en ny parfume til mig selv. Bare et enkelt sprøjt fra en flakon gav mig prompte hovedpine, svimmelhed og kvalme og jeg måtte forlade butikken i en fart. Jeg har ellers ingen allergi, men mit lugtecenter er tilsyneladende over følsom - eller overfølsom. Jeg reagerer også på lugten af benzin, forskellige overfladebehandlingsmidler (f.eks. ny-bil-lugt), røg samt udvalgte vaskemidler, sæber og skyllemiddel (som jeg aldrig bruger selv, men som mange hjem lugter af). Det har gjort mig opmærksom på, hvor meget lugtforurening, vi omgiver os med.


Nye materialer og nyt inventar afgiver dampe og gasser - og det fortsætter hjemme hos dig, når du pakker en ny vare ud. Tænk bare på lugten af ny sofa, ny bil - eller lugten af en stak reklamer! Grundig udluftning er nødvendig. Lugte og kemikaliedampe er vanskelige at undgå fuldstændigt, men ved at skærpe opmærksomheden omkring det, gør det dig istand til at reagere på det - og måske vælge det fra eller finde et alternativ.


Lugten af kraftig indelukkethed og fordærv bør tænde den røde advarselslampe. Den lugt findes især i ældre misvedligeholdte boliger og i fugtige kældre. Det kan være et tegn på skimmelsvampeangreb og fugt og bør undersøges.


09 Radon

Radon er en naturlig gasart i undergrunden, som siver ind i boliger, hvor fundamentet er utæt. Når radon nævnes i forbindelse med indeklimaet, er det fordi at den udgør en sundhedsrisiko i længden. Radon er usynlig. Du kan hverken lugte, se eller smage det. Mængden af radon varierer alt efter, hvor i Danmark du bor. Nye huse bliver radonsikret - ældre boliger kan radonsikres, omend det kan være en besværlig proces. Læs mere om radon på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og vidensportalen Bolius



Hvad kan jeg gøre for at forbedre indeklimaet?


Nu ingen panik! De fleste af os kan sikkert nikke genkendende til et eller flere indeklima-punkter - og næsten samtlige kan løses helt gratis med gode indeklima-vaner og opmærksomhed. Noget er relativt simpelt at gøre, andet kræver ekspertise. Ovenstående punkter er nok usynlige for øjet, men kan måles med de rette instrumenter. Er det gået galt med f.eks fugtproblemer i bygningsdele er det naturligvis vigtigt at få opsøgt rette fagfolk til at udbedre dette. Der findes en masse information på internettet om indeklima og hvad, du skal være opmærksom på.


MANGOR STUDIO er hverken ekspert på indeklima eller på nogen af de ovenstående punkter. Et godt indeklima højner den menneskelige og bygningsmæssige sundhed og derfor udgør det en vinge i indretning med omtanke. De 7 designprincipper hjælper med at identificerer problematikker i indemiljøer. På f.eks. Indeklimaportalen.dk findes mere information.


Har du lyst til at vide mere om baggrunden for indretning med omtanke? Læs forrige blogindlæg.

De 7 designprincipper - baggrunden for indretning med omtanke

01 Trivsel og relation


Designprincipperne 1-7 pakkes løbende ud på Bloggen.



Tak fordi du læste med!


Venlig hilsen

Lotte

MANGOR STUDIO


#godtindeklima #hvadkanjeggøreforatforbedreindeklimaet #indeklimaportalen #de7designprincipper #indretningmedomtanke #bæredygtigindretning #mangorstudio

0 visninger

MANGOR STUDIO 

indretning med omtanke

 

Lotte Lior Mangor

arkitekt cand. arch.

Risvang Allé 25

8200 Aarhus N.

Mail: kontakt@lottemangor.dk

Mobil: 2681 3091

  • Sort Facebook ikon
  • Sort LinkedIn ikon
  • Sort Pinterest Icon
  • Sort Instagram Icon

© MANGOR STUDIO - indretning med omtanke