Havens former og farver
- Lotte Mangor
- 12. aug.
- 6 min læsning
Opdateret: 13. aug.
Haven er mit åndehul. Min daglige dosis natur. Det sted, hvor jeg kan trække vejret dybt og mærke jorden under fødderne. Her finder jeg ro, men også en legende nysgerrighed, hvor ideer får lov at tage form. Jeg elsker at slå græs, nippe visne blomster af, høste grøntsager og frugt, snuse til blomster og urter, og bare lade mig omfavne af lydene, duftene og farverne. De forskellige haverum byder på skiftende stemninger – nogle åbne og lyse, andre afskærmede og intime – og jeg nyder at se haven forandre sig med årstiderne.
Flere, der har besøgt mig, har spurgt, om jeg arbejder professionelt med havedesign. Det gør jeg nu ikke. Min tilgang har snarere været intuitiv: at give haven form, dybde og variation, skabe balance mellem det åbne og det lukkede, det vilde og det kontrollerede.
Jeg har indrettet rum til både sol og skygge, områder til ophold og aktivitet, og steder, der giver grobund for vækst og afgrøder. Planterne er valgt ud fra, hvad jeg kan lide, og hvad der taler til mine sanser – ikke efter en fast plan eller perfekt planteviden. Jeg leger med farver og former, og lader mig overraske af, hvordan haven selv er med til at bestemme udviklingen.
Fra bymenneske til havemenneske
Dette er min første have nogensinde. Efter mere end 30 år i midtbyen, hvor jeg havde en lille altan og asfalterede omgivelser, fik jeg for fem år siden muligheden for at flytte i hus med have. Det var en drøm, der pludselig kunne blive virkelighed. Haven er ikke stor – omkring 250-300 m² – men den rummer langt mere, end man umiddelbart tror. Selv små haver kan være storslåede og fyldt med oplevelser.
Overgangen fra bymenneske til havemenneske var både overvældende og befriende. Jeg anede ikke, hvor stejl læringskurven ville være, når det gjaldt jordbund, beskæring, vækstbetingelser og plantekendskab. Men det har aldrig været et problem, at jeg ikke vidste alt fra begyndelsen. Tværtimod har det været en glæde at lære undervejs – og at se haven reagere på mine forsøg og ideer.
Den grønne udsigt
Fra min stue har jeg et stort panoramavindue, der rammer haven ind som et levende billede. Det er min primære udsigt året rundt. Når jeg sidder inde med morgenkaffen og kigger ud, føles det, som om jeg stadig er forbundet til naturen udenfor. I mit virke som arkitekt arbejder jeg med biophilic design, som kort fortalt er en måde at invitere naturen indenfor på.
For mig er det vigtigt, at haven fungerer som en naturlig forlængelse af hjemmet – som et ekstra rum, der begynder lige på den anden side af vinduesglasset.
Uanset om man har udsigt til store grønne vidder eller blot et lille gårdrum, kan man arbejde med at skabe noget smukt og interessant at kigge på. For mig begynder det allerede på vindueskarmen, fortsætter ud på terrassen og derfra videre ind i havens rum. Ved at tænke i opdeling og lag kan man skabe dybde, variation og små overraskelser, der får blikket til at dvæle.
Former og farver
Inspirationen til havens grundform stammer fra en oplevelse for mere end 25 år siden, hvor
jeg besøgte et sted med en rund græsplæne. Den enkle form gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Cirklen indbyder til fællesskab og aktivitet – ingen står udenfor. Da jeg fik min egen have, var den runde plæne det naturlige udgangspunkt på den ellers firkantede plæne og sparsomt beplantede have.
Haven før og efter (klik på pilen). Foruden græsplænen slår cirklen flere slag gennem haven - og deri opstår der rum, stier og bede.
Resten af havens formgivning, organiske bede og stier, bygger på en blanding af intuition og lyst til at eksperimentere. Kontrasterne mellem de vildtvoksende bede mod stramt klippede buskbom, de fritvoksende græsser mod de lige linjer i hækken. Farverne spiller en central rolle. Et ensfarvet bed i lysegrønne nuancer kan virke fladt, mens kontraster mellem mørkegrønt, rødligt, blåligt og gulligt løv skaber liv og dybde.
Rum, helårsgrønt og haveglæde uden slid
Små oaser og skjulte kroge
For mig skal haven være et sted, man lever i – ikke blot ser på på afstand. Stier, kroge og ophold inviterer til at bevæge sig rundt og opleve haven fra forskellige vinkler. Nogle områder er åbne og solrige, perfekte til en kop kaffe på en varm sommermorgen. Andre ligger i skygge og indbyder til ro, fordybelse og måske en bog.
Mindre arbejde – mere nydelse
Jeg ønsker, at havearbejdet skal være overkommeligt. Derfor planter jeg tæt og bruger bunddække, der både holder ukrudtet nede og bevarer fugten i jorden. Jeg vander kun krukker og højbede – aldrig selve bedene. Det betyder, at planterne udvikler dybe rødder og bliver mere robuste. Hvis noget ikke overlever under de vilkår, er det et tegn på, at det ikke passer til haven.
Grøn hele året
Et af mine tidlige ønsker var, at haven skulle være grøn hele året – også i de måneder, hvor meget andet står brunt og bart. Jeg har derfor plantet stedsegrønne buske som f.eks. rhododendron, tuja og buksbom, samt græsser, der står smukt selv i vinterkulden. Lavendel bidrager med sin sølvgrå tone, der lyser op i de mørke måneder.
Jeg holder også meget af at bruge vedbend som bunddække og som begrønning de steder, hvor jeg ønsker en effekt. Den vokser både vandret og lodret og er smukt grøn året rundt. Hos mig får den lov at brede sig frit og indrammer terrassen med lodrette grønne søjler. I bedene bruger jeg sort slangegræs – en lav, vintergrøn plante, der giver en fin kontrast og overrasker med små, lyselilla blomster i sommermånederne.
Denne blanding af løvfældende og stedsegrønne planter sikrer, at haven bevarer sin struktur og form, selv når blomsterne sover.
Afgrøder og gendyrkning
Nemme afgrøder der giver igen
Mellem blomster og prydplanter gemmer der sig et spisekammer af frugttræer, bærbuske og grøntsager. Jeg vælger helst afgrøder, der er nemme, pålidelige og giver rigeligt igen – som engelsk spinat, bladbede og grønkål. Grønkålen står grøn og sprød hele vinteren, og hvis man lader den være, kan man ofte høste af den igen året efter – medmindre kålsommerfuglens larver når frem først.
Magien ved at gendyrke grøntsager
Senest har jeg også kastet mig over gendyrkning. Det er næsten magisk at se en lille stump salat eller bunden af et forårsløg skyde friske blade frem igen. Enkelt, bæredygtigt – og enormt tilfredsstillende at hente mad i haven, der har fået en ny chance for at vokse.
Haven som spisekammer året rundt
En af mine største haveglæder er kiwien. Den stod her allerede, da jeg flyttede ind, nedskåret til sokkelhøjde, men har vist sig at være en sand kraftpakke. Hvert år sender den meterlange ranker af sted, og selvom jeg beskærer den hårdt, tager den revanche. Efter nogle års tålmodighed kan jeg i år – til oktober – høste mellem 50 og 100 kiwier.
Hyldetræet deler generøst ud af sine duftende blomsterskærme om sommeren og mørke bær i sensommeren, som bliver til hjemmelavet saft. Tomater og agurker modner i drivhuset, og figentræet bugner i år med både grønne og modne figner, som jeg sylter. Det er et lille eldorado, hvor der altid er noget at plukke, smage og tage med ind i køkkenet – og det er en lige stor fornøjelse at dyrke, høste og spise.
Et havemanifest
Allerede tidligt formede der sig et slags havemanifest i mit hoved: Følg naturens rytme. Udnyt havens egne ressourcer. Skab plads til både mennesker, dyr og planter. Hav respekt for, at haven er et levende økosystem – og lad den udvikle sig i sit eget tempo.
Haven er stadig et læringsrum for mig. Nogle ideer lykkes, andre må jeg give slip på. Men det er en del af charmen. Glæden ved at forme mit eget lille stykke jord – at se det vokse, forandre sig og give tilbage – det er en sand fornøjelse og det, der driver mig.
Vil du have mere haveinspiration?
Her er links til tidligere udgivet artikler om min og andres haver. Her kan du bl.a. læse mere om havemanifestet - og hvilke navne, jeg har givet mine haverum.
Tak fordi du læste med :)
De bedste hilsner
Lotte Mangor
møbel- og rum arkitekt
Mangor Studio | Aarhus
mobil 2681 3091
web mangorstudio.dk
