For få år siden fik jeg mulighed for at prøve kræfter med et helt nyt felt inden for indretning; nemlig haveindretning! Jeg fik min egen have at boltre mig i - og sikke en fornøjelse. Det er jo en helt ny legeplads for form, farver og rum - og mere til. Hver eneste dag nyder jeg synet af den grønne plet ude foran vinduet, følger med i årets gang og fuglelivet tæt på. Havedøren står om muligt åben eller bare på klem hver dag, så lydene, duftene og vinden trænger ind og smelter sammen med alt indenfor. Haven flytter ind og jeg flytter ud.
Jeg er begejstret! Tænk sig - efter næsten 30 år som bybo har jeg fundet ud af, at jeg er et havemenneske! Tanken havde strejfet mig inden da - og trangen til at få jord under neglene og se noget gro manifesterede sig da også til sidst som et fysisk behov. Jeg MÅTTE have en have!
I dag - her lidt over 3 år senere kigger jeg på haven hver eneste dag, nyder den og spekulerer på, om den plante mon står rigtigt? - hvad skal jeg gro på den bare plet? - om jeg kan finde plads til endnu et træ? (for jeg elsker træer). Allerede i foråret, hvor det hele springer ud, laver jeg en plan for flytning af planter i efteråret. Jeg har lært, at det er det bedste tidspunkt at flytte dem på. Mindre smart er det at flytte rundt på sine planter for meget, det stresser dem. Det øver jeg mig i at undgå. Det er jo ikke helt det samme med haveindretning, som det er med indretningen indenfor. Der er det hurtigere at opleve en forandring ved at male en væg og flytte om. Planter kræver en anden omhyggelighed og omtanke.
Nogle planter så heldige at stå rigtigt. Andre MÅ flyttes - enten pga. mistrivsel eller fordi, at de vil stå flottere et andet sted. Jeg må tilstå at min tålmodighed ikke altid strækker sig til at vente på, at de går i dvale. Skovlen tager styringen og får dem flyttet i et ruf.
Et slags uskrevet havemanifest
Min knowhow om planter begrænsede sig til, hvad man kunne dyrke på en lille altan, da jeg overtog haven. Kendte til få danske plantenavne og slet ingen latinske. Med haven åbnede der sig pludselig en verden af helt andre muligheder for rum og vækster.
Uvidenhed havde (ihvertfald til en start) også sin styrke. Det første år brugte jeg udelukkende på at blive begejstret over alt det, der sprang ud og kom op af jorden (jeg overtog haven i primo marts). Efterfølgende tilbragte jeg tid på at studere havens sorter, former og farver og lidt ukritisk købe og adoptere en masse planter for hurtigt for at skabe den mangfoldighed og frodighed, jeg drømte om. Nu har det forvandlet sig til lidt af et puslespil - ja næsten en kunstart i at balancere bedene i form, farve, højde og bredde - samt skabe skønne, funktionelle haverum og diversitet for såvel sanser og for havens dyr. Haven er nemlig ikke så stor og planteønskelisten lang - og jeg vil jo gerne have plads til det hele ...
Blodblommetræet / Den vilde have / Den cirkulære græsplæne / Udsigtsterrassen / tulipaner White mountain / Vandtønden / Middelhavsterrassen / Vandkrukken / Ølandsterrassen / Glashuset / Komposten (klik på pilen th)
Nok har jeg en baggrund som arkitekt - men det at planlægge og tegne en haveplan lå ikke først for. Det grønne, jorden - ja, det hele kaldte bare ... Derfor kan jeg ikke sige, at jeg har haft en færdig idé inden jeg gik i gang. Det har formet sig undervejs. Ændret sig - indtil det føltes rigtigt og visuelt gav den rigtige sammenhæng. Bedene er gravet ud fra en intuitiv proces om at ville noget organisk. Noget som brød med ligusterhækkens lige linje. Noget, som skabte nysgerrighed og lyst til at bevæge sig rundt.
Dog formede der sig et slags uskrevet havemanifest inde i mit hoved, jo mere jeg lærte haven at kende:
Der skal være rum for sol og skygge
Der skal være rum til store og små, leg og fællesskab, hvile og tilbagetrækning
Fliser i gyldne toner og natursten gør noget bedre for haverummet end grå fliser
Haven skal være delvist selvforsynende - med højbede og drivhus
Haven skal være vild og frodig, stram og ordnet på samme tid
Der skal være fokus på biodiversitet (planter, dyr og insekter)
Den skal være grønt året rundt (også om vinteren) - og der skal være afgrøder året rundt - til dyr og til mennesker
Haven skal appellere til sanserne og inkludere lyd, duft, form, smag, ild og vand
Der skal plantes tæt, så bar jord undgås. Det holder på fugten og mindsker lugearbejdet.
Der må ikke være noget grimt at kigge på (heller ikke i baghaven)
Der skal så vidt muligt anvendes genbrug
Intet haveaffald forlader haven (andet end syge planter, genstridige mælkebøtter, senegræs og snerle, som ryger direkte i affaldsspanden). Haven skal have sit eget lukkede kredsløb med bl.a. kompostbunke. Nedfaldsblade ryger direkte ud i bedene.
Og så må den godt få en karakter af en oase eller et lille ferieparadis! Joh - hvorfor ik? Derfor har havens rum fået navne, som understreger en frodig feriestemning som Middelhavsterrassen, Udsigtsterrassen og Ølandsterrassen
Havens rum
En cirkulær græsplæne tog form for hvert spadestik. Jeg elsker cirklen - den er inkluderende og appellerer til fællesskabet. Ingen kan stå i hjørnet af en cirkel, alle er med! Og så er cirklen ren og ukantet i sin form, så selvfølgelig skulle den dukke op i min have. Cirkelslaget har nu slået sine sving i resten af havens intuitive grundplan - og bugter sig udenom det store blodblommetræ, rhododendronbedet og det krogede sibiriske ærtetræ, som stod der i forvejen. Udover den runde græsplæne har haven også andre rum:
Ølandsterrassen er - som navnet antyder - belagt med ølandssten. Det er havens "kaffegrotte", et dejligt skyggefuldt sted med en ryg af rhododendron. Egentlig skulle kaffegrottens bagvæg være lavet af stensætning i en halvbue. Et plantebælte fungerer også. Der er svalt på en glohed sommerdag. En hængekøje i skyggen er et must under havens eneste store træ. Og hvad er bedre end at ligge at kigge op i kronen på blodblommetræet? Ølandsterrassen er også centrum for havens fugleliv. De bader flittigt i fuglebadet - der er krat og åbenbart masser af insekter i det område.
Middelhavsterrassen smager lidt af sydens sol. Gyldne, varme toner og lidt eksotisk. Krukker med vækster som dværgpalme, rosmarin og forskellig slags mynte. Bede med græsser, lavendel samt lyden af vand. Et rundt bord med fire stole - og en mexicansk ovn. Om nogle år, når den japanske løn er blevet stor, er idéen, at den skal byde på delvis skygge - for terrassen ligger mod syd - og jeg er ikke fan af parasoller. Højbedene langs med husgavlen er plantet til med krydderurter, afgrøder og et espalier æbletræ med sorten Elstar (mit yndlingsæble).
Glashuset er det overdækkede uderum. Bortset fra dyrkning af diverse afgrøder er det brandhyggeligt at sidde der med en varm kop kaffe på en regnfuld eller blæsende dag med varmelampen tændt og et tæppe.
Udsigtsterrassen er hævet over haven. Et hotspot for den spæde forårssol og solbadning - og også god til dyrkning af afgrøder. Vandtønden er koblet til nedløbsrøret på terrassen. Gratis vand er ikke bare godt for pengepungen, men også det bedste vand til planterne.
Den vilde have er som navnet antyder lidt mere utæmmet end resten af haven. Her er frugttræer, en hyld og bærbuske samt et hemmeligt sted. Og så bugner det med forårsblomster som erantis, vintergækker, perlehyacinter og lidt senere bethlehems stjerne og allium purple efterfulgt af skovjordbær og hosta ad libitum.
Komposten har fundet sin plads i havens mest skyggefulde hjørne. Med lidt startvanskeligheder er det lykkedes at producere en bunke lækker kompostjord på 3 år. Den er blevet spredt ud i bedene i det tidlige forår. Nu er der to kompostbeholdere. Målet er, at de skal skiftes til at give kompost hvert år, således at hver beholder er 2 år undervejs. En god cyklus og hurtig kompostering afhænger af mængden af orme og mikroliv, så jeg tilføjer lidt ekstra i ny og næ.
For et par måneder siden hentede jeg fire spande tang ved stranden, hvor en god portion er røget direkte på komposten. Tanken er at skabe et hügelbed (lag-på-lag-af-forskelligt organisk-materiale). Der er krudt i tang og det har mange anvendelsesmuligheder. Resten af tangen er blevet spredt ud i bedene og brugt til at dyrke kartofler i. Sidstnævnte eksperiment er jeg spændt på om bliver godt.
Og så er der græsplænen! Det grønne tæppe, der forbinder havens rum. En grøn, velholdt plæne er virkelig flot - og virkelig svær at opretholde. Jeg har endnu ikke helt knækket koden. Visne pletter, ukrudt og senegræs. Måske lykkes det at beholde en grøn plæne under det store træ i år fremfor stenhård og bar jord? Jeg har eftersået skyggegræs blandet med topdressing og flittigt vandet det. Det ser lovende ud. Nu må vi se...
Bortset fra diverse planter er kompostkværnen min bedste investering til dato. Den kan tage grene op til 3 cm i diameter. I løbet af ingen tid kan den kværne grene og hækaffald til stumper. Det ryger enten direkte i bedene eller på komposten. Hvem skulle tro, at en lille have på godt og vel 250 m2 kan generere så mange grene i løbet af et år? - men jo, det kan den! De små stumper bliver hurtigere omsat til muld end hvis de hele grene havde ligget i en kvasbunke. Det er sjovere - og en ressource for haven at kunne producere sin egen kompost. Bedre end at smide "guld" på genbrugsstationen i klare plastiksække.
Jeg må erfare, at det tager tid at blive et klogt og vidende havemenneske. At dyrke en have er på naturens præmisser. Hvad der virker det ene år, lader ikke nødvendigvis til at virke det næste. Lidt ved jeg dog efterhånden. Blandt andet at jordens type og kvalitet er vigtig for en god vækst, - at frø skal opbevares køligt for at kunne holde sig, - at dræbersnegle elsker jordbær som jeg, - at man skal klippe lavendlerne hårdt ned i foråret, så de ikke bliver for træ-agtige, - at buksbomkvistdød er meget smitsom og meget udbredt, - og at man skal undgå at smide friske, selvspirende grenafklip og selvsående planter på komposten (det koster på luge-kontoen).
Indtil nu rummer min lille have mere end 160 stauder, buske, træer, græsser, klatreplanter, løg og afgrøder (det ved jeg, for jeg har sæ'fø'li' skemalagt hele haven) - og ønskelisten til nye stauder, buske, træer, græsser, klatreplanter, løg og afgrøder vokser. Det er SÅ vanskeligt ikke at blive inspireret!
Det uskrevne, nu skrevne, havemanifest har manifesteret sig i haven og bliver hele tiden finjusteret. Haven er ikke færdig - og det bliver den forhåbentlig aldrig. At være havemenneske er en livsstil. Jeg glæder mig til at opleve, hvad det gør ved havens rum, når det, der nu er plantet, vokser op og får den frodighed og volumen, som er tiltænkt. Det kommer til at tage årevis - og sådan er det med haver, dem kan man ikke skynde på! Måske bliver det ikke, som jeg havde forestillet mig. Måske bliver det bare endnu mere fantastisk ...
Tak fordi, du læste med :)
De bedste solskinshilsner fra et havemenneske
// Lotte 🍀
Mangor Studio | Aarhus
mobil 2681 3091
web mangorstudio.dk
#havensrum #frabymennesketilhavemenneske #indretningafuderum #rumihaven #forårihaven #jegelskerminhave #dageihaven #indretningmedomtanke #mangorstudio