top of page

Når du nærer dine ydre rammer med kærlig energi, så nærer du dig selv...

Lotte Mangor

Indretningsterapi
Hvad vil det koste dig på det personlige og energimæssige plan, hvis din indretning forbliver der, hvor den er i dag?

Kender du følelsen af at træde ind i et rum, som løfter dig, giver energi og hvor du føler dig godt tilpas? Hvor du kan slappe af, lade op og bare nyde tilværelsen? Lidt samme følelse som at få et dejligt, varmt kram... Så kender du måske også det modsatte - at træde ind i et rum, som føles tungt og energiforladt? Som er kedeligt og uinspirerende - og som dræner dig for energi?

 

Vi mennesker interagerer konstant med vores ydre fysiske rammer - også dem derhjemme. Vores fysiske rammer nærer os med energi - eller det modsatte - skaber indre uro og ubalancer hos os selv. Når det handler om rum og indretning, skal vi lære at lytte indad. Vi skal intuitivt mærke og sanse på et helt andet plan - og stille krav til kvaliteten af vores fysiske omgivelser. Vi skal turde være modige og stille kritiske spørgsmål som:

 

Hvad giver mit hjem til mig? - Er her rart at være? - Nærer det mig med kærlig energi? - Afspejler min indretning mig som person? - Hvordan understøtter den min hverdag? 

​

Indretningsterapi skaber bevidsthed om de fysiske rammer og deres påvirkning på dig. Indretningsterapi stiller skarpt på dine fysiske indretningsproblematikker og hvilke forhindringer, der spænder ben for, at du får det hjem, du går og drømmer om. Indretningsterapi kombinerer dine fysiske rammer med din personlighed og drømme - og sigter efter, at du får skabt det resultat, som resonerer med dig og dit hjem.

 

Vi indretter indefra og ud - og udefra og ind så at sige... 

​

Indretningsterapi er for dig, som...​

  • er fastlåst i indretningen - og som savner inspiration og et kærligt spark til at komme videre

  • føler dig pinligt berørt over, hvordan du bor 

  • mangler modet til at tage indretningsmæssige beslutninger

  • er bange for at fejle (igen) 

  • mangler overblik og ikke kan se sammenhængen og mulighederne

  • er uenig med partneren om hvilke forandringer, der skal ske og resultatet af dem

​

Det er også for dig, som...

  • drømmer om et personligt hjem, som afspejler dig og dine interesser

  • ønsker et hjem, som bidrager positivt til din indre energi og balance i hverdagen

  • vil elske at få tips og redskaber til at se løsningerne - og lære indretningens kunst

  • vil føle tryghed i at have en kompetent sparringspartner lige ved hånden

  • ser værdien i at få hjælp fra en uvildig og dermed få nye øjne på dig selv og indretningen hjemme

​

 

Har du modet til at tage det næste bedste skridt for dig selv og dit hjem?

 

MANGOR STUDIO tilbyder indretningsterapi gennem et 8 ugers forløb. Forløbet er individuelt og med dit eget hjem som omdrejningspunkt.

 

Gennem forløbet kommer vi igennem processer, som udmønter sig i et konkret og brugbart indretningsresultat for dig. Her er også plads til at drømme stort, skævt og skørt. Jeg garanterer AHA-oplevelser undervejs - og at du vil blive klogere på dig selv og din indretning.

 

Fremgangsmåden er simpel. Du får adgang til min medlemsside, hvor du vil blive guidet gennem 4 trin. Der vil være 1-1 sparring undervejs og jeg hjælper dig med at nå i mål. Forløbet er online og dermed fleksibelt i forhold til tid og sted.

​

Er du nysgerrig efter at høre mere om indretningsterapi og forløbet, så kontakt mig på nedenstående formular eller ring til mig på 2681 3091. 

​

bottom of page