MANGOR STUDIO 

indretning med omtanke

 

Lotte Lior Mangor

arkitekt cand. arch.

Steinmannsgade 13

8000 Aarhus C.

Mobil: 2681 3091

  • Sort Facebook ikon
  • Sort LinkedIn ikon
  • Sort Pinterest Icon
  • Sort Instagram Icon

© 2019 MANGOR STUDIO - indretning med omtanke

Jeg har fået ny læge. For nylig sad jeg i venteværelset og ventede på at det blev min tur. Det var tydeligt, at det var lang tid siden at der var nogen, som havde kastet sin opmærksomhed på rummet. Venteværelset føltes ikke specielt rart, men det var heller ikke direkte ubehageligt at være der. Der hvilede nok snarere en rummelig træthed i rummet. Træthed fordi rummet var slidt, det bød ikke ind med inspiration, imødekommenhed og varme, som jeg forventer et venteværelse ved en læge vil gøre. Desuden blev jeg lidt forvirret ved ankomsten pga. manglende skiltning og information, venteværelset føltes lukket og anonymt - og jeg blev usikker på, om jeg var havnet det rigtige sted. 

Som erhvervsdrivende bør man være særligt opmærksom på rummenes kommunikation. De fysiske omgivelser er virksomhedens ansigt udadtil.

Mennesker afkoder rum med sanserne - bevidst og ubevidst. Hvad der er indlysende for dig, kan være vanskeligt at gennemskue som kunde. En virksomhed kommunikerer allerede fra p-pladsen, facaden og indgangspartiet. Afhængig af hvilken virksomhed, du opsøger, vil du ovenikøbet også have en forventning omkring det, du skal møde. Hvis der opstår en "miskommunikation" undervejs i din søgen, vil du registrere den med det samme. Hvis du naturligt bliver ledt på vej, at der er overensstemmelse mellem forventning og det, du sanser/møder, vil du givetvis opleve stedet som en god oplevelse.

 

Derfor kan det være en rigtig god idé at tage kundebriller på:

Hvad er kundens første møde med virksomheden? Er det nemt at finde rundt? Fungerer det? Er her rart at være? 

 

Mon ikke rummene gør en pænt stor procentdel af salgsarbejdet? 

Min læge vil nok ikke opleve et fald i kunder pga. et uinteressant venteværelse. Syge folk vil fortsat komme. Men et rart, behageligt og informativt venteværelse har absolut betydning for den samlede oplevelse af et lægebesøg (lægen var iøvrigt rigtig flink). 

Din situation kan være:

  • Lokaliteter og inventar er nedslidt og/eller uopdateret

  • Økonomien er begrænset i forhold til at investere i fornyelse

  • Rummene er utilstrækkelige i forhold til behov og funktion

  • Stemningen er mangelfuld

  • Ønske om at rummene skal signalere identitet

 

Udbyttet ved professionel rådgivning kan være:

 

  • Tydeligere identitet - hvem er vi

  • Klarhed over funktioner, behov og ønsker

  • Fornyet syn, glæde og inspiration i det eksisterende

  • Harmoni og sammenhæng - den røde tråd

  • Rummenes kvaliteter kommer frem

Læs mere om Koncept og pris